Professor i Eksistentiel og Åndelig omsorg, Theol.Dr. Niels Christian Hvidt, født 1969, er teolog og humanistisk sundhedsforsker, der siden 2006 har været ansat ved Institut for Sundhedstjenesteforskning på Syddansk Universitet – fra 2006-2014 ved Forskningsenheden for Helbred, Menneske og Samfund, og fra 2014 ved Forskningsenheden for Almen Praksis. Fra marts 2013 til december 2014 var han tillige 50% Professorved Professur für Spiritual Care ved Ludwig Maxmilian Universitäti München.
Fra August 2012 til Marts 2014 var han Seniorforsker ved Freiburg Institute for Advanced Studies (FRIAS) i rammen af en Interdisciplinær Forskergruppe (IRG) med kolleger Klaus Baumann og Arndt Büssing (see IRG Rrofile). Med same forskergruppe har han grundlagt The Network for Research in Spirituality and Health (www.nersh.org fra juni ‘13), ligesom han er initiator og leder af det murstensløse Netværk for Forskning i Tro og Helbred. Han deltager i forskellige danske og internationale forskningsprojekter om forholdet mellem tro og helbred.
Niels Christian Hvidt blev i 1997 cand. theol. fra Københavns Universitet, efter samme år at have fået tildelt universitetets guldmedalje for en afhandling med titlen «Profeti og åbenbaring». I 2001 forsvarede han sin doktorgrad ved Gregoriana Universitet i Rom, hvor han underviste fra 2000 til 2004. I 2002 blev han tildelt et forskningslegat fra H. Lundbeck om forholdet mellem tro og helbred. Som led i dette projekt har han været gæsteforsker på Center for Spirituality, Theology and Health ved Duke University,Kræftens Bekæmpelse og Det Teologiske Fakultet ved TheUniversity of Notre Dame.