LENE HØGH

Lene har hovedsageligt sin kliniske erfaring fra sengepsykiatrien, hvor hun har arbejdet som overlæge i integrerede åben/lukkede sengeafsnit med akut modtagefunktion for alle diagnosegrupper. Hun har herudover beskæftiget sig med reduktion af tvang og god videreuddannelse af yngre læger i psykiatrien, samt rekruttering.

Hun har desuden 4 års erfaring som ledende overlæge (cheflæge OK 2021) og har gennem de år arbejdet med kulturudvikling, lægerekruttering og fagligt løft af kvaliteten i udredning, behandling og pleje.

Lene har været bestyrelsesmedlem i Dansk Psykiatrisk Selskab siden 2018 og siden september 2021 næstformand.